English

* * * * *

FORTISSIMO FFelicia

Page
Menu
News
Hjem > Tursejlads > Feriemål > Smålandsfarvandet

* * * * *

Smålandsfarvandet

Vores allernærmeste og turområde, der som sit eneste minus har, at der ikke er plads til alle de besøgende.

Derfor er det bedst i for- og eftersæson. I skoleferien er der lige så tæt belagt som på motorfarleden i bohuslen. Men et dejligt og beskyttet farvand.


Tursejlads i Danmark

Hvis man vil opleve forskellene mellem sejlads i svenske og danske farvande, så er der et område som ligger godt for besøg fra den svenske Østersø kyst, nemlig Smålandshavet syd for Sjælland. Området er ikke så turistkendt som det sydfynske, der bedst besøges og nydes udenfor høj­sæson. Men begge farvande er dansk og tysk sejlerparadis, så forvent at du møder andre.

Helt generelt er den største adfærdsforskel mellem svensk skærgårdssejlads og dansk kystsejlads, at det bruges meget at gå i havn for natten. Dermed mødes man også med andre i havnene til en sludder, aftendrink eller fælles grill.

Havnebeskrivelse kan du finde på www.kms.dk eller havnelodsen og sejladsinformationer er tilgængelige på www.frv.dk, som også har gode vejrprognoser der kan suppleres med prognoserne på www.dmi.dk
For netop dette område (Smålandsfarvandet mm) er der et samarbejde mellem havnene som tilbyder rabatordninger www.balticsailing.dk.
Som et kuriosum er der der også en meget god norsk havnelods som kan bruges for hele dette område, og meget mere inkl Sverige www.havneguiden.no. Detailinfomationer er dog ikke gratis tilgængelige.

I øvrigt gælder det generelt i danske havne til forskel fra mange svenske havne, at der bruges ikke hækanker, y-bomme eller bøjer. Man fortøjer agter til pæle ved at lægge et øje over pælen (pælestik, pålstek) og starter med den luv pæl. Kan man nå det, stikkes øjet op gennem eventuelle andre fortøjninger før det lægges over pælen. Så låser man ikke andre fortøjninger. Og man bruger pladser med grønt skilt, men man bruger ikke ejerens evt efterladte fortøjninger.

Udover hækanker er der også andet almindeligt svensk bådudstyr der kan undværes eller erstattes af andet. Da overnatning normalt er i havn med strømforsyning, er behovet for solpaneler mindre. Til gengæld er det godt med en lang forlængerledning og med de blå CEE trepolede stik. Husk at det normale svenske stik med jord i siden ikke passer til dansk jordforbindelse. Og da man har 220V strøm er der også mange som bruger en lille (maks 750W) el-kedel til at koge vand med. Endvidere er der opsat borde, bænke og grillpladser i de fleste havne. De er til fri eller fælles afbenyttelse, så behovet for selv at medbringe borde, stole og grill er mindre. Stærke alkoholdrikke købes i alle levnedsmiddelbutikker af alle over 18 år (øl og cider er grænsen 16 år), så man behøver ikke at opgive en eventuel ferieskik med et glas rødvin til aftensmaden, blot fordi systembolaget ikke findes.

Hvis man vil ligge for anker er der gode muligheder, find blot en kyst eller vig med passende læ for lovet vind. Holdebunden er som oftest sand/ler og måske med tang, så et anker der kan gå gennem det er at foretrække (fx Delta uden at ville starte ankerdebat). Dansk Sejlunion har udlagt gule bøjer svarede til SXK blå bøjer. De er kun til medlemmer af danske sejlklubber, men positionerne angiver gode ankersteder, hvor man som oftest ligger godt for eget anker, gerne tættere på kysten end bøjen. Placeringer af turbøjer findes på www.danskebaadejere.dk sammen med andre sejladsoplysninger og havneoplysninger. Findes også som tursejler Apps til Ipad/Iphone. Der findes flere bøger og hjemmesider med ankerpladsforslag. Men modsat naturhavnen og fortøjning til klipperne, så skal man have en jolle / gummibåd for at komme i land.

Den svenske allemandsret gælder ikke på helt samme måde i Danmark, men i praksis er der samme adgangsforhold. Man må gå i land på kysterne også på privat ejede øer, tage kortvarigt ophold (dvs uden overnatning), bade og henlægge båd uden motor. I vandet udenfor er der fri adgang. Skov- og naturstyrelsen udgiver også vejledninger ( se www.sns.dk ). Generelt kommer man langt med almindeligt hensyn og ordentlig opførsel. Ligesom i Sverige.

Til sidst er der det med sproget. Som dansk i Sverige synes jeg det går endda, måske skal man tale langsomt, måske skal man nogle gange finde andre ord. Men det går. Det samme gør sig nok gældende for en svensk sejler i Danmark. Det går nok. Og det er i Danmark ikke så almindeligt at have koden 1658 til toiletterne, som det er i Sverige.
Bøgestrømmen

I følgende opremsning af steder følges en rute med indsejling ved Bøgestrømmen nord om Møn og derfra mod uret rundt i Smålandshavet og ud gennem Grønsund. Hver af pletterne på kortet er omtalt nedenfor og navnet står fremhævet og bogstavet er angivet til støtte for den som ikke er kendt med navnene. Brug helst et rigtigt søkort for at se detaljerne.

Der er rigeligt til 1-2-3 ugers oplevelser i det område. Det er nemt nok at finde rundt i, men man skal være opmærksom på sin position. Navigator, søkortplotter, GPS er til stor hjælp. Nogen strøm kan forekomme, dels en hovedstrøm som løber mod vest (fra Østersøen ud gennem Storebælt) og dels tidevandsstrøm som skifter regelmæssigt. Hvis man sejler rundt mod uret, vil man almindeligvis få mest medstrøm og mindst modstrøm.

Indsejlingen ved Bøgestrømstønden
(A) nord om Møn er snæver og man bør kun forlade afmærkninger hvis man er sikker og lokalkendt. Der er meget bundbevoksning og nogle steder kan det være svært at bedømme vanddybden visuelt, ligesom man tit oplever at ekkoloddet viser dybden til toppen af ålegræsset og tang, og med en halv til hel meter yderligere til den faste/bløde bund. Farvandet er lavvandet, men i sølæ. Sammen med det sommetider svigtende ekkolod, kan det kræve lidt is i maven samt en udvalgt person ombord, som man kan og vil give skylden hvis det alligevel går galt. Men hvis det sker, er det mest blød bund man rammer, og holder man øje med afmærkning sker det ikke. Sejlruten uddybes, men lidt uregelmæssigt og var ligefrem opgivet en overgang. Løbet kan have flyttet sig i forhold til kortet, stol på afmærkning frem for GPS og kortplotter, og lad være med at følge efter andre i tillid til at de ved hvad de gør. Det kan være sænkekøls både. I godt vejr og lav fart kan man liste sig udenfor afmærkningen nogle steder hvis stagvendinger og kryds gør det tillokkende, men ellers ikke. Sidder man fast, bør der krænges og bakkes ud samme vej som man kom ind.

Besøg Nyord
(B) hvor der tidligere var en kendt lille købmand, men i dag kun en kro at proviantere hos (servering). Havnen er trang og velbesøgt, så ankom midt på dagen. Der er mulig ankerplads udenfor havnen.

Kalvehave
lidt længere sydover er en typisk transit rastepladshavn, Drej i stedet for østover forbi Lindholm (spærret veterinær restriktion) til Stege (C). Fin lille havn, bolchefabrik (godis) og lokalt øl, rustikke havnemiljøer og køn by med indkøbsmuligheder. Kan anbefales og frister med rabat ved en ekstra dags ophold. Hvis vejret er så man vil blive ekstra dage anbefales bustur til Møns Klint, der kører almindelige rutebiler til fornuftig pris.

Ulvsund
Fra Stege sejles vestpå under broen og gennem Ulvsund, - trangt men flot. Der findes en genvej uafmærket mellem Stenkarene. Lad være, medmindre det er afgørende kapsejlads. Følg løbet og afmærkningerne. Ved Pederværfts broen må havnen ikke bruges, men man kan ankre ved Tærø bare man undgår strømkablerne. Efter Farøbroen kan man tage til Vordingborg, men Gåbense (D) på Falster siden syd for anbefales. Det er en lille klub­ejet havn med godt havbad. Der er cykler som lånes hvis man skal til købmanden et par kilometer derfra. Ingen by, men mulighed for flotte solnedgange.

Nordlige Smålandshav
Herfra går turen ud i Smålandsfarvandet. Der findes en bonuskortordning mellem flere af havnene, og man kan med det få en pæn rabat, også havne som er et besøg værd. Turen langs Knudshoved er problemløs, især hvis man har ramt et tidspunkt med medstrøm. Efter Knudshoved kan man gå østover ind i fjorden hvis der søges ankerplads i naturen. Der græsser bisonokser på den yderste del hvor der kan ankres ret tæt ind under land, den inderste uafmærkede del er rent lotteri med mange store sten fra Påskallavik. Det almindelige er at gå nordover mod Karrebæksminde (E).
Det er et turiststed med spisesteder og gode badestrande (som svenske sejlere tit synes godt om til forskel fra klippe badning). Men pas på strømmen i indsejlingen. Den kan være så stærk (4-5 knob), at motoren dårligt kan trække imod. Der er et nyt havnebassin umiddelbart til bagbord efter indsejling. Søg derind som første prioritet. Det er nemmest. Hvis der ikke er plads og ikke for meget strøm prøv da til styrbord. Det kan være svært at vende derinde, især hvis der er strøm, så pas på ved indadgående strøm. Sidste mulighed er at få åbnet klapbroen og sejle igennem til lystbådehavnen indenfor. Det er trangt og grundt og kræver, synes jeg, lokalkendskab og nærmest ingen strøm. Alternativt ligger der lidt længere vestover et fint lille sted Bisserup (F) hvor en Fortissimo også kan gå ind. Der kan der også være vældig meget strøm fra noret bagved, men mere naturhavn end

Karrebæksminde.
Smålandshavets vestgrænse slutter ved øerne Omø, Agersø samt Skælskør. Øerne er som øer er flest og tilmed også meget besøgt med meget trang manøvrering til følge. Men det går normalt. Der er en god ankerplads nord for Agersø (G) havn mod Egholmen.
Hvis vejr og vind er til en bytur kan Skælskør (H) absolut anbefales. Indsejlingen kan med fordel gøres for motor medmindre der er medvind og medstrøm. Indsejlingen er ikke særlig synlig, men den er der og med GPS er det som anden navigation nemt nok. Der vælges mellem pladser i turist/trafikhavn til styrbord og sejlklubbens havn til bagbord. Vælg sejlklubben hvis der er plads, selvom der er lidt længere at gå til byen og fiskehandleren.

Vestlige Smålandshav
Derfra går turen sydover via idylliske Omø (I) og fiskerihavnen til den sydlige del af Smålandsfarvandet med de mange øer og havne. Er der god tid kan man besøge Nakskov fjord på Lollands vestkyst. Naturhavnen Albuen (J) anbefales og det skulle vistnok stadig være muligt at komme ind med en Fortissimo takket være lav dybgang. Det er nogle år siden jeg har været der og det sander til. Ellers er det Langø (K) man skal besøge. Tilbage til Smålandsfarvandet kan
den nyudbyggede Onsevig (L) ved de store vindmøller besøges. Både Langø og Onsevig er havne uden megen by bagved, men natur og mulighed for køb af frisk fisk ved bådene eller små udsalg. Grønsager finder man som så mange andre steder i Danmark, ved de små private vejboder. Det er frisk godt og billigt.

Der er en købmand i Kragenæs (M)
, som ellers er kendt for Danmarks bedste toilet forhold fordi det blev udbygget som et EU-udviklingsprojekt. Tiden har dog indhentet det lidt, og luksus findes så mange andre steder. Men et fint besøgssted. Vær opmærksom på Fejø-færgen ved ind- og udsejling. Den viger ikke udenfor den gravede rende. På vejen til Kragenæs passeres en række åbne lakse dambrug uden vanskeligheder. Øen i midten Vejrø er med en privat havn og meget dyr at besøge, med havneafgift på det tredobbelte af normen. Øen er køn og der er en underlig forladt stemningsfuld kirkegård. Men havnepenge og kiosk gør det til en dyr oplevelse. Med afsæt fra Kragenæs ligger der en perlerække af fine turmål indenfor kort afstand

Sydlige Smålandshav
Det er ikke skærgård, men dog en slags øhav. Fra vest mod øst hedder øerne Fejø (kendt for æbleplantager og med to havne), Femø (kendt for kvinde ølejr og jazz festival) samt Askø (kendt for intet andet end fred og ro). Indimellem ligger Lindholm uden havn, men kendt for at Ellehammer i 1906 fløj en tur med en maskine tungere end luft, -som den første i Danmark og Europa. Omend det ikke blev anerkendt som rekord grundet manglende styring. På fastlandet (som er øen Lolland) er der to besøgshavne, Bandholm (kendt for Knuthenborg Safaripark) og Sakskøbing (kendt for et sjovt vandtårn). Kendt for, betyder nok bare, at det er kendt i Danmark, så lidt ekstra beskrivelse knyttes på.

Fejø (N)
havnene hedder Vesterby Havn og Dybvig. Vesterby havn er primært til færgen og det er ikke der man skal vente af finde plads. Dybvig havn på øens østside er lille og kan være meget besøgt. Forvent at ligge i lag. Der er fine spadsereture til øens gallerier og kirke, samt badestrand i nordenden. Der er flotte udsigter og hvis man vil på længere udflugt kan man via dæmningen nå på naboøen Skalø.

Femø (O)
havn på øens vestside er lidt større og med mere moderne faciliteter. Øen selv er med højere bakker og mere udsigt end Fejø. Også her er kirken et besøg værd og spiller en rolle i øens historie. Flere gode badestrande.

Askø (P)
er den mindste af de tre øer, og egnet til gåture. Der er ingen egentlige seværdige, men meget rart og kønt med gårde og levende hegn samt et rigt fugleliv. Man kan få vand, men ikke ret mange andre fornødenheder, så tag proviant med.

Bandholm (Q)
er nærmeste havn og meget synlig på afstand med de store siloer. Der to steder at ligge, dels i lystbåde havnen til styrbord lige ved indsejlingen, eller inderst i det meget store havnebassin. Byen er med kønne bygninger, men som så mange andre steder på Lolland-Falster har den mistet betydning og kan virke lidt forladt. Knuthenborg parken er helt afgjort et besøg værd for børn såvel som voksne. Det er også muligt at tage bussen til Maribo inde midt på øen.

Sakskøbing (R)
ligger lidt mere afsides for enden af en fjord og lang indsejling gennem smukke fjordenge. Alene indsejlingen gør stedet et besøg værd, men også byen har en charme med skulpturer og parker. Sakskøbing og delvis også Bandholm er sjældent overfyldt af gæster.

Turen tilbage
går igen via Storstrømmen under Farøbroen, medmindre man har god tid og lyst til noget andet. Så er Guldborg og Nykøbing Falster samt Gedser en mulighed. Det sejlbare sund er ret snævert og ruten skal følges, men derudover ingen problemer. Fra Gedser skifter til et mere åbent farvand end turen gennem Grønsund. I Grønsund anbefales Stubbekøbing (S). Havnen ligger lige på ruten og udmærkede indkøbsmuligheder, selvom der er langt at gå. Byen kan virke lidt stillestående, men normalt god plads i havnen. Alternativt kan man anløbe Hårbølle havn og gå til Fanefjord og se de i Danmark meget kendte kalkmalerier.

Når man sejler ud af Grønsund
kommer man ud i sandet lavvandsområde med skiftende varierende dybder. Er man i tvivl kan man altid følge afmærkningen. Går man sydover er Hesnæs (T) en charmerende havn med stråklædte huse. Husk lange agter fortøjninger da pælene står langt ude. Nordover er Klintholm den helt almindelige transithavn for danske, svenske eller tyske sejler på vej mod Sverige. Uanset set om man vælger det ene eller det andet, så har hjemturen den store fordel at vi er i vestenvindsbæltet og med stor sandsynlighed for at kunne løbe med vinden hjem. Hvis savnet af klipper er stort kan turen eventuelt gå via Bornholm og Christiansø, men det er en helt anden historie.


Hvis tiden tillader

Fra Skælskør kan man eventuelt sejle nordover under Storebæltsbroen, Strømmen vil normalt bære med, med mod når man skal tilbage desværre. To steder som er vores egne lokale korttursmål kan varmt anbefales.

Romsø (X1)
udenfor Kerteminde er en umådelig smuk og ubeboet ø, med hjorte, fugle og varieret natur. Der er ingen havn så man er nødsaget til at ankre op og ro iland. Gæster er velkomne.

På sjællandssiden ligger der en lille havn Reersø (X2) med gode forhold og en smuk gammel by bagved. Desuden er der en god fiskehandel, og man kan få en fin tur ved at købe lidt fisk (bl.a fiskefrikadeller) til en frokost, og sejle hen til den nærliggende ø Musholm, hvor der er en bro at lægge til ved. Et dejligt sted at nyde frokosten opg bagefter gå tur på øen og bade. Ved overgangen fra Musholm til Storebælt er der normalt et strømskel hvor marsvin leger og kan ses svømmende rundt om båden.



Afslutning.
Håber at disse ord giver nogen en lyst til at besøge danske farvand, og at besøget må være til lige så stor fornøjelse, som det er for os at besøge de svenske farvende.

Ruteforslag og stednavne i det Smålandshavet

El-stik anvendt i Danamrk

Nyord købmand

Stege havnemiljø

Stege bolche fabrik (Godis)

Møens Klint som kan besøges med bus fra Stege

Farøbroen

Karrebæksminde bro (græshoppen)

Strømmen i Karrebæksminde og modgående trafik

Fjorden til Skælskør er snæver og med tidevandsstrøm.

Skælskørfisker sætter garn i indsejling til havnen, der er dybt nok !

Gademiljø i Skælskør

Havnebænk og pulpit i Skælskør

Vejbod med friske grøntsager og selvbetjening (læg pengene i glasset)

I danmark ligger kroen altid ved siden af kirken, men i Stubbekøbing er det kirken der vandt

Gårde på Reersø og med det udskårne træ

På Reersø kører man jollerne i vandet med traktor

Bandholm havn, stor og rummelig og synlig meget store kornsiloer

Et af de mange dådyr man møder på Romsø

Jagthytten på Romsø

For anker ved Romsø, med karakteristiske afgravede træer og buske i forgrunden

 

« forrige top næste »
Page
Menu
News
Hjem Print Version Mailform Sitemap
78,410 visitors
155,460 page views
1.98 page views / visitor
English


Page
Menu
News
Nyeste opslag

Juli 2014

Site renovering pågår langsomt eftersom båden forlængst er solgt og nu sejler i Holland under tysk flag.

Følg Båten Anna, Fortissimo på vej jorden rundt.Seneste status er at båden nu er hjemme og sat til salg.

Se link på facebook og Anna egen hjemmeside

Båden Bull, også på langfærd,  er rapporteret sunken se SXK http://www.pakryss.se/langseglare-sjonk/

Andet opslag

Enter email-adress and Changedetection will notify it on page updates

privacy policy
 

Besked til andre om siden

Bookmark and Share


Other languages:
 


. bab.la language portal to be used for translations.
. Use Google translate for other language until multilanguage pages is ready, choose language.


website statistics

Genopstået

På grund af systemopdateringer kan den gamle site ikke bruges mere.

Fortissimo.dk er derfor genindstalleret og under renovering

nov-dec 2018


. .

. .


 

Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login